Grundprincipperne i en Pot-limit Omaha Poker-strategi

For mange online pokerspillere er No Limit Texas Hold'em den eneste pokervariant, de vil spille. Det er der selvfølgelig en god grund til – Texas Hold'em-poker er let at lære, rigtigt sjovt at spille, og der er lige præcis så meget held involveret, at selv nybegyndere ind i mellem vinder. Hvis du er en af dem, der kun har spillet Texas Hold'em indtil nu, så er du virkelig gået glip af noget. Der er masser af andre, spændende pokervarianter, og den næste du bør prøve er pot-limit Omaha (PLO)

I PLO får du fire kort i stedet for to. Du skal bruge to af de kort, du har fået, og du skal bruge præcist tre fælleskort (flop, turn og river), så du ender med en normal femkortshånd. Det er anderledes fra No Limit Texas Hold'em, hvor du kan vælge ikke at bruge nogen af dine kort på hånden (kendt som "playing the board") eller bare bruge et enkelt. Hvis du for eksempel har hjerter es, og der er fire hjerter på bordet, så vil du i Texas Hold'em-poker have en nut flush. I PLO har du ikke en nut flush, medmindre du har en hjerter mere på hånden udover hjerter es. Husk, at du altid skal bruge to kort og kun to kort fra hånden, så undgår du dumme fejl som denne! 
 
Så hvad er en god PLO-pokerhånd? Lige som i Hold'em er to esser den bedste hånd at få. I PLO er der dog såkaldte gode esser og dårlige esser. Ac-As-2d-7h er en stærk hånd, men den har også mange begrænsninger. Fordi du ikke har to kort i samme kulør, kan du ikke få en flush, og det er også meget svært at ramme en straight. Prøv at sammenligne med denne hånd: Ad-Ah-Kh-Qd. Du har ikke bare det størst mulige par, men også masser af muligheder for at få en straight eller en flush, og du har derfor meget større chance for at vinde hånden. Selvom esser teknisk set vil være den bedste hånd før floppet, er det vigtigt, at du ikke lader dig rive med efter floppet, hvis du ikke rammer noget. Esser bliver slået meget nemmere i PLO end i Texas Hold'em, og derfor er det vigtigt at have forbundne kort sammen med esserne som backup såsom Ad-Ah-Kh-Qd. Hvis du tror, at dine esser er slået efter floppet, må du ikke være bange for at smide dem, når du spiller PLO – det er en naturlig del af spillet. 
 
Udover esser er en god hånd i PLO en hånd med forbundne kort. Kan du bruge alle fire kort sammen? 9h-8h-7c-6c er en meget bedre hånd end Ac-Kc-5h-6h, fordi alle fire kort kan bruges sammen. I dette tilfælde er det to vidt forskellige hænder. Ja, de kan begge spilles, men pas på ikke at følge en Texas Hold'em-strategi. I PLO er 9h-8h-7c-6c klart den bedste hånd, fordi dine chancer for at ramme et godt draw, to par, en straight eller en flush er meget højere. Prøv at fokusere på hænder som disse, og lad dig ikke forføre af hænder, hvor et eller to kort slet ikke kan bruges sammen med de andre såsom Ac-Qc-Jh-3d. Det ene ubrugelige kort (3d i dette eksempel) gør din hånd betragteligt dårligere. 
 
En sidste ting du skal huske, når du begynder at spille PLO er, at det kræver en meget stærkere hånd at vinde ved showdown, end det normalt vil gøre i No Limit Hold'em. Eftersom der er så mange flere kort i spil, er der meget større chance for at ramme noget stort. Derfor skal du helst have den bedst mulige hånd hele tiden eller tæt på den bedst mulige hånd, før du spiller med i en stor pulje. Det er anderledes end Hold'em, hvor enhver flush er betragtet som en god hånd. I PLO kan en flush med en sekser som det højeste kort meget vel blive slået af en større flush. Du skal dog ikke lade dig skræmme – dine modstandere har ikke altid den bedst mulige hånd – men hav det altid i baghovedet. Hvis en modstander spiller meget aggressivt, og du ikke har den bedst mulige hånd, er der stor risiko for, at han har den!



For flere vindende pokertips skal du oprette din GRATIS PokerStars-konto og tilmelde dig vores skole. Hvis du allerede er medlem af skolen, hvorfor så ikke foretage en indbetaling og prøve denne strategi ved bordene?


Sørg for at bruge koden "INTELLIPOKER", når du opretter din nye konto, så du kan benytte dig af vores velkomstbonus. Bemærk, at bonuskoden kun kan indtastes, hvis du tilmelder dig fra en PC-version af vores software.