Texas Hold'em-regler

Texas Hold'em er verdens mest popuære pokerspil. Næsten alle store turneringer spilles i denne variant. Man kan spille det enten som no-limit eller limit. Spillets regler er ganske enkle og lette at lære, men det kan tage år at mestre Texas Hold'em. Denne artikel kigger på de grundlæggende regler og spillets gang .

Spillets gang

Texas Hold'em spilles med et standard kortspil på 52 blade og kan spilles med mellem to og ti spillere. Før kortene bliver givet, skal spillerne dog bestemme, hvem der starter som 'dealer' i den efterfølgende hånd. Dette betyder ikke, at spilleren nødvendigvis skal give kortene selv (der bliver givet kort automatisk i online spil, og på kasino er der en dedikeret kortgiver). Dealeren identificeres på en markør kendt som dealer-knappen eller bare 'button'. Dealerens position bestemmer, hvilke spillere der skal betale 'blinds'. For at sikre, at der altid er penge at vinde i hver pulje, skal to spillere lægge tvungne indsatser ud kendt som 'blinds' (fordi disse bliver betalt, før spillerne har set deres kort. De lægger med andre ord penge ud i blinde). En spiller lægger 'small blind', og spilleren til venste lægger 'big blind', som normalt er dobbelt så stor som small blind. Dealer knappen rykker videre til næste spiller i efterfølgende hånd, hvilket betyder, at spillerne skiftes til at være dealer, small blind og big blind.

Når alle blinds er blevet lagt ud, får spillerne givet to lukkede kort. Disse er kendt som hole cards og kan kun ses og bruges af spilleren, som har fået dem tildelt. Herefter kommer der op til fem fælleskort på bordet (også kaldet 'community cards'), som alle spillere kan bruge. Målet er at danne den bedste tem-korts pokerhånd ud af de syv tilgængelige kort.

De fire betting runder

Pre-flop - første bettingrunde

Alt det, der sker før de første tre fælleskort kommer på bordet (kaldet 'floppet'), kaldes for 'pre-flop'. Efter hver spiller har kigget på deres hole cards, får de lov til at handle for første gang.

Den spiller, der sidder til venste for big blind, agerer først, og man siger, at denne person er 'under the gun'. Det er fordi, det at handle først ofte er en ufordelagtig position at være i.

Hver spiller har følgende muligheder, når det er deres tur til at agere:

  • Fold: Dette betyder, at du ikke længere ønsker at spille med i hånden og smider dine kort væk. Du kan ikke længere gøre krav på penge i puljen, selv hvis du har betalt blinds.
  • Call: Dette betyder, at du ønsker at spille hånden ved at matche størrelsen af det nuværende bet. Bemærk at du også har muligheden for at checke efter floppet, hvis der ikke har været bets, før det er din tur til at agere.
  • Raise: Det betyder, at du ønsker at forhøje størrelsen på det nuværende bet. Hvis ingen har raiset før dig, kan du selv foretage et bet.

 1  | 2 | 3 Næste side