Squeeze play i No Limit Hold’em poker

 
I denne pokerartikel vil vi fortælle om en lettere avanceret strategi, der giver en hurtig gevinst: squeeze play.

Hvad er et "squeeze play"?
 
"Squeezing" vil sige at vælge et 3-bet i en pulje, hvor en spiller har raiset, og mindst én anden spiller har kaldt. Det hedder et "squeeze", fordi formålet er at presse de spillere, der har kaldt, ud af puljen.
 
Squeezing range
 
Der er ikke en fast squeezing range, fordi det oftest afhænger af vores modstanderes spillestil, ligesom i alle andre pokerstrategier. Hvis vi skal give en rettesnor, kan vi lægge ud med at sige, at man bør have en ret stor squeezing range.
 
Vi skal som det første være opmærksomme på vores position ved bordet. Det er oftest bedst at foretage et squeeze play ude af position end i position. Årsagen er enkel: Når vi er i position, har vi en fordel frem for modstanderne, og så er det ikke altid en dårlig idé at spille hånden og se floppet. Hvis vi derimod er ude af position, har modstanderen en fordel pga. sin placering. Men med et squeeze play tager vi initiativet, og vi sætter modstanderen i en situation, hvor vedkommende skal træffe en svær beslutning.
 
Vores squeezing range bør bestå af to typer hænder:
 
1) Stærke hænder, der ikke er gode mod flere modstandere, men er gode til en pulje med 3-betting involveret. I bund og grund når vi har mellemstore og høje par på hånden (TT+). Disse hænder er ikke så stærke i puljer med flere modstandere, og der er mange flops, som vil kunne skræmme os væk. Derudover vil modstanderen ofte kalde med et lille par på hånden i et forsøg på set-mining, og vi ønsker ikke at give dem chancen for at ramme tre ens billigt.
 
2) Hænder med en blocker. Et kort, der begrænser en mulig kombination, kaldes for en "blocker". Hvis vi for eksempel har et es, er der mindre sandsynlighed for, at vores modstandere har stærke esser (AQ+, AA). Derfor er Ax og Kx gode hænder til et squeeze play.
 
Mod modstandere, der ofte folder ved et 3-bet, kan vi bruge et endnu større range, fordi de folder mange hænder. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal foretage et squeeze play med alle slags lommekort. Faktisk er nogle hænder bedst med små puljer og mange modstandere – såsom mellemstore suited connectors eller et lavt par for eksempel.
 
Hvilke modstandere skal squeezes?
 
Som nævnt er de spillere, der ofte folder til 3-bets, de bedste spillere at squeeze – især når der bluffes. Hvis en modstander aldrig folder ved et 3-bet, er der ingen grund til at squeeze ham med et bluff. I denne situation bør vi udvide vores squeeze range og inkludere hænder som 88-KJ+ – da disse modstandere er meget nemme at slå med et value bet.
 
Vi skal undgå at squeeze spillere, der ofte laver 4-bets. Her er det bedre at indsnævre vores squeeze range og kun foretage et squeeze play med vores bedste hænder og kalde med de lavest rangerede hænder i vores squeeze range.
 
Forsvar mod et squeeze play
 
Det bedste forsvar mod et squeeze play, særligt med micro limits, er at folde. Vores modstandere laver ikke så mange squeeze plays, så det vil ikke påvirke vores vinderprocent synderligt. Mod spillere, der ofte foretager squeeze plays, er det bedste forsvar at indsnævre vores range, fordi 1) vi ikke så ofte bliver fanget i et squeeze, og 2) fordi vores range primært består af stærke hænder, som vi er mere villige til at spille.
 
Hvis en modstander raiser, vi kalder, og en anden modstander laver et squeeze play... I denne situation har vi allerede meldt ud, at vores hånd ikke er så stærk (medmindre vi spiller en monsterhånd passivt). Derfor er det bedst ikke at forsvare i denne situation.



For flere vindende pokertips skal du oprette din GRATIS PokerStars-konto og tilmelde dig vores skole. Hvis du allerede er medlem af skolen, hvorfor så ikke foretage en indbetaling og prøve denne strategi ved bordene?


Sørg for at bruge koden "INTELLIPOKER", når du opretter din nye konto, så du kan benytte dig af vores velkomstbonus. Bemærk, at bonuskoden kun kan indtastes, hvis du tilmelder dig fra en PC-version af vores software.