Sådan vinder du i small-stakes poker cash games

 
Når du har oprettet dig på PokerStars, er der mange forskellige pokerspil om rigtige penge at vælge imellem. De spænder fra Spin & Go's over multi-table-turneringer til hyper-turbo Sit & Go's og meget andet. Men mange small-stakes-spillere fokuserer på cash games, når de begynder at spille på PokerStars.

Der er mange fordele ved cash games sammenlignet med andre varianter. Du kan vælge, hvilke stakes du vil spille om, og hvor meget du vil købe dig ind for, hvilket vil sige, at der er et spil til folk på alle niveauer. Du kan sætte dig til bords og gå igen, når det passer dig, så der er masser af fleksibilitet til at spille bare nogle få minutter eller flere timer i træk, afhængigt af hvad du vil. Det er meget forskelligt fra eksempelvis en multi-table-turnering, hvor du er bundet til at spille, enten til du bliver slået ud, eller til du vinder hele turneringen. Det bedste af det hele er, at det er ret ligetil at vinde i small-stakes cash games – og her er nogle af de strategier, som du bør anvende for at sikre dig, at du vinder, når du spiller.
 
Selvom der altid er undtagelser, laver small-stakes cash game-spillere jævnligt kostbare fejl. Det er vores job at prøve at drage fordel af dem. En typisk fejl er, at de spiller for mange hænder og ikke vil folde enten før eller efter floppet. Hvordan udnytter du bedst denne fejl? Du skal ganske enkelt bluffe sjældent og i stedet fokusere meget mere på value betting. Meget af tiden kan du lave et godt og solidt bluff og gå i gang med at kaste fornærmelser efter din modstander, hvorefter vedkommende kalder dig med en svagere hånd og vinder. Men hvis du forsøger at bluffe en spiller, som ikke kan bluffes, så er det dig, der begår den store fejl i det tilfælde. I stedet skal du bare opgive de små puljer, hvor du er fristet til at bluffe, og bare overlade dem til dine modstandere. Men i de situationer, hvor du faktisk sidder med noget, skal du sørge for at satse på så mange streets som muligt – også selvom du måske kun har en mellemgod hånd. Normalt bliver du kaldt af værre hænder, og din værdi i disse situationer opvejer så rigeligt for de puljer, du taber ved bare at give op og checke.
 
I disse spil kan du måske også møde spillere, der bluffer for meget! Den slags modstandere kan være farlige at spille mod, men kun hvis de forstår at vælge gode situationer at bluffe i. I small-stakes cash games er det usandsynligt, at det er tilfældet, og de fleste bluffs vil være nemme at få øje på, fordi de ikke giver så meget mening. Eksempel: Floppet har et flush draw såsom Qc-8c-2s, og din modstander checker og kalder. Han gør det samme på 3d på turn, et ligegyldigt kort, som ikke kan give den flush. Nu kommer 2h som river – endnu et ligegyldigt kort, som ikke giver den flush, og din modstander satser hele puljen. Hvis du har noget i denne situation, skal du nok kalde. Selvom der er en risiko for, at din modstander har valgt slow playing hele vejen igennem eller har ramt tre usandsynlige ens på river, er det meget mere sandsynligt, at vedkommende har misset sit kort og desperat forsøger at stjæle puljen. Når den historie, der fortælles, ikke giver mening, er det ofte, fordi vedkommende bluffer.
 
Til sidst skal du også kigge efter betting-mønstre, der afslører mange oplysninger. Gode pokerspillere prøver altid at balancere størrelsen på deres bets, så de giver mest mulig værdi og afslører mindst muligt. Dårlige spillere – som dem, du kan møde i small-stakes cash games – formår ofte ikke at klare det med balancen særlig godt. Her er der nogle typiske fejl i bet-størrelser, som dårlige spillere begår:
 
  • Små raises før floppet med deres svage hænder og større raises med deres virkelig stærke hænder
  • At satse hele puljen efter floppet, når de har ramt nuts
  • Kun overbets med nuts 
  • At lave små raises efter floppet, når de har en mellemgod hånd og gerne vil have et billigt showdown 
  • At satse én big blind efter floppet med meget svage hænder (sørg for at raise i denne situation!) 
     
Forhåbentligt kan disse brugbare råd give dig en god start på din rejse i small-stakes cash games. Bare husk at være disciplineret, fokuser på det grundlæggende, og læg mærke til, hvad dine modstandere gør. Hvis du kan gøre det, burde du kunne rykke videre til større stakes inden længe.



For flere vindende pokertips skal du oprette din GRATIS PokerStars-konto og tilmelde dig vores skole. Hvis du allerede er medlem af skolen, hvorfor så ikke foretage en indbetaling og prøve denne strategi ved bordene?


Sørg for at bruge koden "INTELLIPOKER", når du opretter din nye konto, så du kan benytte dig af vores velkomstbonus. Bemærk, at bonuskoden kun kan indtastes, hvis du tilmelder dig fra en PC-version af vores software.