Nu lancerer vi vores nyeste spil - Split Hold'em

I dag lancerer PokerStars sit nyeste spil kaldet Split Hold'em. Det er et navn, som du muligvis har lagt mærke til i Dealer's Choice-spil på kasinoer rundt om i verden, og nu kan du spille det lige her på PokerStars.

Men hvad er Split Hold'em, og hvordan spiller du det? Spillet er baseret på Texas Hold'em, så hvis du kender til dette spil (og hvem gør efterhånden ikke det?), vil du have nemt ved at spille Split Hold'em. Før floppet er spillet identisk med No Limit Texas Hold'em (NLHE). Hver spiller får to kort, spillet er No Limit, og der er som normalt en small og big blind.

Det er efter floppet, at tingene bliver lidt underlige. Det normale board med fem kort, herunder flop, turn og river, bliver givet, og der gælder de samme håndsrangeringer og regler som i NLHE. Men i Split Hold'em, bliver der givet to helt forskellige boards på samme tid! Det betyder, at der er to flop-, to turn-, og to riverkort. Hånden spilles herefter på nøjagtig samme måde som i et normalt NLHE-spil, men med én stor forskel. Der er to separate puljer på højkant.



Spillerne kan enten vinde det første eller andet board, når deres hænder slår modstandernes. De to boards har hver især halvdelen af puljens værdi. Så hvis spiller A vinder det første board med en straight, og spiller B vinder det andet board med en flush, deler de alle pengene i puljen. Der er en anden vigtig regel: Hvis en spiller har den bedste hånd på begge boards, vinder vedkommende hele puljen. En spiller gør også "rent bord" og vinder hele puljen, hvis alle andre spillere folder. Det bør selvsagt være dit ultimative mål med en hånd i Split Hold'em.

Her er nogle hurtige tips til, hvordan du kommer i gang med at gøre rent bord i Split Hold'em…

Fokusér på at gøre rent bord

Det er umuligt at overvurdere, hvor vigtigt det er at prøve at vinde begge puljer i stedet for kun en. Selvfølgelig vil det ikke altid være muligt, men hvis du befinder dig i en situation, hvor du har gode lommekort i forhold til begge boards, bør du spille meget aggressivt. Et godt eksempel på dette kan være, hvis du har suited connectors, som rammer et flush draw på det første flop og et par på det andet flop. I dette tilfælde har du formentlig endnu ikke den bedste hånd på nogen af de to boards, men der er stor potentiale for at forbedre hænderne på turns og rivers. Det er værd at spille aggressivt for at forsøge at skræmme dine modstandere væk – selv hvis en spiller kalder en indsats, har du en god chance for at vinde ét eller begge boards.

Undgå selv at tabe det hele på gulvet!

Der opstår situationer, hvor det vil være umuligt for dig at gå efter begge puljer, og det er helt ok. Et almindeligt eksempel ville være, hvis du har es-konge. På første board har du top par med top kicker, mens du slet ikke har noget på andet board.



I en situation som denne, hvor du kun kæmper om at vinde halvdelen af puljen, bør du gå forsigtigt frem. Hvis der dannes en kæmpe pulje, og du går all-in, er der er stor risiko for, at du er oppe imod en modstander, som er i spil til at vinde begge puljer, hvilket giver vedkommende en stor fordel i forhold til dig. Ligesom dit primære mål bør være at gøre rent bord, når du har mulighed for det, er det modsatte også tilfældet. Den værst tænkelige ting, du kan gøre, er at overspille en sårbar hånd, som kun kan vinde den ene pulje. Med sådanne hænder risikerer du at tabe det hele på gulvet, hvilket er det værste, der kan ske i Split Hold'em.

Det vigtigste sker efter floppet

I traditionel NLHE har en hånd med f.eks. to esser en kæmpe fordel over alle andre hænder, hvis alle pengene lægges før floppet. Med kun fem resterende kort starter esserne med at være den bedste hånd og slutter med at være det ca. 75% eller mere af gangene, når riverkortet er blevet givet.

Disse store misforhold findes ikke i samme grad i Split Hold'em. Når der er to boards i stedet for ét, bliver der nu givet ti fælleskort i stedet for fem. Dermed får dine modstandere dobbelt så mange chancer for at ramme lykken og slå dine esser. Det betyder ikke, at du bør undgå at spille aggressivt med dine store par før floppet, men det er vigtigt at være klar over, at du statistisk set har større risiko for at blive slået på ét eller begge boards, når alle kortene er blevet givet.

På fanen med cash games i PokerStars-klienten kan du nu finde Split Hold'em og spille enten for sjov eller om rigtige penge. Hold og lykke ved bordene, og husk at besøge PokerStars School løbende for at få flere eksklusive tips til din Split Hold'em-strategi.

Har du haft mulighed for at prøve Split Hold'em? Skriv en kommentar herunder, og fortæl os, hvad du synes om dette nye tilbud fra PokerStars....