Limit Hold'em: Turn

Runden, hvor turn-kortet bliver afsløret, er en af de sværeste runder at spille i Limit Hold'em poker, først og fremmest fordi alle de bets, du laver, nu er dobbelt så store som før og efter floppet. Det betyder, at fejltagelser kan koste dyrt.

Det kan ofte være den rigtige beslutning at kalde et lille bet på floppet, når du kun har en marginal hånd, bare du er villig til at folde, hvis du støder ind i et stort bet på turn. Det er derfor vigtigt at tage initiativet og bette eller check-raise på turn, hvis du spillede aggressivt på floppet - især hvis du kun spiller mod få modstandere..

Overvej følgende muligheder:

Du har spillet aggressivt og har en stærk hånd

I Limit Hold'em er det normalt at raise pre-flop, og så bette eller raise på floppet, hvis du rammer. I situationer som denne er det vigtigt at blive ved med at være aggressiv på turn, hvis du tror, at du stadig har den bedste hånd - nogle gange uafhængigt af hvilket turn-kort der rent faktisk dukker op.

Hvis du sidder udenfor position på sådan en hånd, har du to hovedmuligheder:

  • At bette

    Dette sikrer, at alle andre spillere i hånden mindst skal kalde ét bet for at se river kortet. Som regel er det ofte korrekt at bette, hvis du ikke er sikker på, hvorvidt andre spillere har tænkt sig at bette..

  • At check-raise

    Dette er meget mere risikabelt, og bør kun forsøges, hvis du er sikker på, at en af spillerne bag dig helt sikkert better. Det virker specielt godt mod aggressive modstandere og kan føre til store puljer. Du bør dog være forsigtig med at check-raise, når der er straight eller flush draws på bordet .

Hvis du sidder i position og har en stærk hånd, skal du næsten altid bette, hvis der bliver checket hele vejen om til dig. Spillere, der er på draw, bliver derved tvunget til at putte penge i puljen igen, hvis de ønsker at se river-kortet. Du bør derimod ikke bette, hvis du tror, at en modstander allerede har ramt deres draw og nu er ude på at check-raise.

Du har spillet aggressivt og har en svag hånd

Dette er en meget vanskeligere situation at være i. Hvis du har en svag hånd, kan du forsøge at bluffe på turn ved at fyre endnu et bet ind i puljen. Planen er, at du prøver at tvinge dine modstandere til at folde ved at blive ved med at repræsentere en stærk hånd. Overvej følgende før du forsøger dette move:

  • Antallet af spillere i hånden

    Generelt bør du kun bette igen i sådan en situation, hvis du er oppe imod få modstandere. Jo flere spillere i hånden, jo lavere er chancen for, at de alle folder.

  • Kortene på bordet

    Nogle sammensætninger af kort er mere egnede til et opfølgende bet end andre. Eksempelvis kan det ofte være en god ide at bette igen på et bord med ét højt kort og resten lave. Hvis der derimod ligger adskillige draw-muligheder på bordet, kan det blive farligt, specielt hvis der er flere spillere med i hånden.

  • Dine modstanderes spillestil

    Du bør generelt undgå at lave dette move mod svagere spillere, som oftest spiller de fleste hænder helt til riveren.

  • Position

    Hvis du har en relativt svag hånd, bør du check/folde, når du er udenfor position. Hvis du derimod har position, kan du overveje at bette, hvis der er blevet checket om til dig.


     1  | 2 Næste side