Lær at spille Heads-up No Limit Hold'em

Hvis du aldrig har spillet heads-up poker før, er det en anderledes oplevelse end at spille six-max eller full ring poker. Når der er et bord fyldt med spillere, kan du tage dig god tid, læne dig tilbage og vente på en god hånd, før du hopper med i puljen. I heads-up poker har du ikke den mulighed. Du skal træffe beslutninger i hver hånd – det er en hurtig, hæsblæsende og sjov måde at spille poker!
Før du dykker ned i heads-up-vandene, kan det godt betale sig at sætte sig ind i nogle af de primære forskelle, der er fra normale pokerspil. Læs denne artikel, før du spiller heads-up poker for første gang….

Svagere hænder bliver stærkere
I et full-ring game ville det ofte være idiotisk at gå all-in med en god stack inden floppet med to tiere på hånden. Det skyldes, at der er færre mulige hænder, der er bedre, og at du mod otte eller ti spillere oftere vil tabe, når du går med i en pulje. I stedet skal du normalt have damer eller bedre på hånden for at gå all-in før floppet i et full-ring game og have en god chance for at sidde med den bedste hånd. Når du spiller heads-up, er situationen en helt anden. Nu hvor der kun er to spillere, ryger hændernes relative styrke i vejret. Så to tiere på lommen bliver en hånd, du stort set aldrig bør smide før floppet, i stedet for én, hvor du skal udvise forsigtighed.

Dette gælder også efter floppet. I heads-up poker kan top par med en svag kicker være godt nok til at snuppe en stor pulje. I et six-max game bør du normalt have noget stærkere, såsom to par eller en flush, før du lader puljen blive for stor. Det kommer selvfølgelig også an på, hvordan dine modstandere spiller. Når du spiller heads-up, gælder disse regler generelt, men du kan stadig støde på en spiller, der er enormt tight. Hvis det er tilfældet, så bør du tilpasse din strategi, så du løber ham over ende ved at snuppe en masse små puljer, men samtidig venter på en stærk hånd, før du smider mange chips i puljen. Det modsatte gør sig også gældende, hvis du spiller mod en modstander, der er meget loose. Så kan det betale sig at åbne lidt op for sit spil!

Position bliver endnu mere vigtigt
På nuværende tidspunkt bør du være klar over, hvor vigtigt position er i poker. Jo senere du handler i en hånd, jo mere information har du. Og når du har mere information end de andre spillere ved bordet, er der en god chance for, at du vinder hånden. Det er derfor, button er den bedste position at sidde i, og hvorfor under-the-gun (når du sidder først) er den absolut værste.
 

Ligesom med de fleste andre ting er dette koncept endnu vigtigere i heads-up. Nu er der kun to positioner, du kan sidde i: small blind (der også er button) og big blind. Når du sidder som small blind, har du meget mere magt end din modstander. Nu kan du vælge, om du overhovedet vil være med i puljen, se hvor aggressiv din modstander spiller før floppet, samt få indsigt i deres hånd efter floppet ved at se, om vedkommende tjekker eller satser, når det er deres tur til at handle.
Du bør fokusere på at spille flere puljer, end når du sidder udenfor position. Når du går med i en pulje fra big blind, bør du spille så aggressivt som muligt og re-raise før floppet, eller finde måder at bluffe på floppet med masser af check-raises. Hvis du spiller på denne måde, reducerer du ulempen ved at sidde i en dårlig position.

Accepter variansen
Jo færre spillere der er med i et pokerspil, jo mere sandsynligt er det, at spillet vil være volatilt med sejre og nederlag, der er større end normalt. Det skyldes, at den bedste strategi med ni spillere ved bordet er at folde de fleste hænder. Hvis du spiller for loose, kommer du hele tiden med i puljer med den næstbedste hånd, og det er sjældent til din fordel!

I heads-up poker har du ikke den luksus at kunne folde konstant. Hvis du gør det, mister du en stor del af dine chips til de blinds, du betaler i hver hånd. Det er vigtigt, at du med jævne mellemrum raiser og spiller aggressivt, selv med relativt svage hænder, så du modvirker effekten af at sidde i blinds i hver hånd. Selvom det er meget sjovt – og udfordrende – at spille sådan, betyder det også, at du har større sandsynlighed for at spille om store puljer (med svagere hænder), end du er vant til. Det stiller dig over for svære beslutninger og fører til større udsving i din bankroll.

Hvis det ikke lyder tiltalende, så kan det være en god idé at starte dit heads-up-eventyr på mindre stakes, end du normalt spiller. Ved at gøre det, lærer du de færdigheder og strategier, som kræves i heads-up poker, samtidig med at du begrænser, hvor meget du kan tabe.




For flere vindende pokertips skal du oprette din GRATIS PokerStars-konto og tilmelde dig vores skole. Hvis du allerede er medlem af skolen, hvorfor så ikke foretage en indbetaling og prøve denne strategi ved bordene?


Sørg for at bruge koden "INTELLIPOKER", når du opretter din nye konto, så du kan benytte dig af vores velkomstbonus. Bemærk, at bonuskoden kun kan indtastes, hvis du tilmelder dig fra en PC-version af vores software.