Sådan kommer du over et downswing i onlinepoker

Poker er et spil om små fordele. Selv hvis du er en god spiller, vinder du ikke hver gang. Ligesom i de fleste sportsgrene er der et element af held i poker. Lad os for eksemplets skyld sammenligne det med fodbold. Hvis du sætter et stærkt hold i Superligaen såsom FC Midtjylland op mod et hold fra de lavere rækker såsom Brønshøj Boldklub, vil FC Midtjylland sandsynligvis vinde de fleste gange. Det er et bedre fodboldhold på alle målbare parametre. Der er dog et element af held – der viser sig i form af en dårlig dommerkendelse, vejret eller endda, hvordan holdene præsterer på dagen – som uundgåeligt medfører, at Brønshøj Boldklub nogle gange formår at spille uafgjort og måske endda formår at vinde. Denne type held findes i næsten alle sportsgrene og spil. Når du spiller poker er det mangedobbelt.

I et online cash game kan en god spiller forvente at vinde 60-70% af sine spil. Selv hvis det drejer sig om 70% taber spilleren tre ud af ti af de spil, han deltager i. Og fordi kortene ikke kan huske, er de tabte spil ikke altid ligeligt fordelt med en masse vundne spil i mellem. Nogle gange kan der være fem eller seks tabte spil i træk, eller det kan stå på i et par uger eller måneder. Det kunne skyldes dårlige pokerevner, uheld (også kendt som 'varians' i poker) eller en kombination af begge to. Når dette sker, kaldes det et downswing. Downswing sker for alle pokerspillere på et tidspunkt. Hvis du rammer en dårlig stime, er det vigtigt at vide, hvordan du kommer tilbage på sporet, og hvordan du holder selvtilliden oppe. Her er et par trick, der kan hjælpe dig med at komme tilbage på det vindende spor...

Find årsagen til dine problemer

Før du kan forsøge at komme tilbage på rette spor, er det vigtigt, at du prøver at finde ud af, hvad problemet er. Den bedste måde at gøre det på er at gennemgå de sidste hænder, du har spillet, og kigge på dem objektivt, uden det pres der ligger i at skulle træffe beslutninger ved bordet. Det kan du gøre ved hjælp af PokerStars' BOOM!-afspiller. Checkede du og gav modstanderen mulighed for et gutshot straight? Slow-playede du, hvor du skulle have satset? Undlod du at øge puljens værdi ved at satse på river-kortet, selvom du åbenlyst havde den bedste hånd? Det er nogle af de mange spørgsmål, du bør stille dig selv, når du gennemgår hænderne. Det kan være en god idé at spørge om en pokervens mening. Nogle gange kan et par friske øjne give nogle svar, du ikke havde tænkt på.

Når du er færdig med din analyse og konkluderer, at dit downswing udelukkende skyldes en række uheld, er det nemmere at komme videre. I teorien skal du blot fortsætte med at spille, og hvis du er en bedre spiller end din modstander, vil du på et tidspunkt komme tilbage på sporet og begynde at vinde igen. Problemet opstår, når du opdager, at du spiller dårligt. I det tilfælde er det vigtigt at præcisere nøjagtigt, hvad der går galt ved bordet. Måske er du ikke aggressiv nok, eller måske er du for aggressiv! Det kan også være, at du blot har været med i nogle svære spil, hvor du ikke havde nogen fordel. Uanset hvad årsagen er, skal du finde den, før du kan forsøge at ændre på det.

Prøv at undgå at tilte ved bordet

Det kan være meget frustrerende at tabe i poker, og hvis det ofte sker, kan du risikere at tilte ved bordet. Det betyder, at du bliver irriteret eller vred og som følge heraf begynder at spille dårligt. At tilte kan vise sig på mange måder. Nogle eksempler kan være, at spilleren bluffer for meget i et vildt forsøg på at vinde de tabte chips tilbage, nægter at folde før floppet, fornærmer de andre i chatboksen og går direkte efter én spiller i et forsøg på at vende situationen. Her er en spoiler: ingen af disse træk er særligt gode for antallet af dine chips eller din bankroll. Det er altafgørende, at du forsøger at holde dig rolig og fortsætte med at træffe rationelle beslutninger ved bordet. Hvis ikke, bliver det meget svært at vinde, og der er stor sandsynlighed for at dit downswing bliver større og større. Evnen til at forholde sig rolig bliver automatisk bedre i takt med, at du får mere erfaring med pokerspillet, men du kan gøre dig selv en tjeneste ved at se på det store billede og huske på, at så længe du følger en vinderstrategi, er det kun et spørgsmål om tid, før downswinget slutter.

Spil med lavere stakes for at opbygge selvtilliden

Du kan komme over dit downswing ved at spille med lavere stakes – hvad enten det drejer sig om cash games, turneringer eller ethvert andet spil – for at komme ind i en vinderstime. Generelt kan man sige, at jo lavere stakes du spiller med, jo svagere er modstanderne. Det giver dig bedre muligheder for at vinde. Derudover er stakes ikke så høje, så hvis du taber, gør det ikke så ondt.
Det kan være en meget brugbar taktik til at genopbygge din selvtillid ved onlinepokerbordene. Selvom du vinder færre penge, kan det være sin vægt værd i guld at vinde din mojo tilbage. Du skal heller ikke være flov over at spille med lavere stakes. Det er et professionelt træk og kan være afgørende for, om du får vendt dit downswing eller forlænget det.



For flere vindende pokertips skal du oprette din GRATIS PokerStars-konto og tilmelde dig vores skole. Hvis du allerede er medlem af skolen, hvorfor så ikke foretage en indbetaling og prøve denne strategi ved bordene?


Sørg for at bruge koden "INTELLIPOKER", når du opretter din nye konto, så du kan benytte dig af vores velkomstbonus. Bemærk, at bonuskoden kun kan indtastes, hvis du tilmelder dig fra en PC-version af vores software.